Kom og skriv med på DLF's folkeskoleideal

Hvilken folkeskole skal vi have? Hvad er kernen i folkeskolen set med professionens øjne? Hvad er undervisningens rolle i dannelsen af eleverne?
Folkeskoleideal Slider

I Danmarks Lærerforening arbejder vi med at formulere VORES bud på et ideal for folkeskolen. Det er lærernes folkeskoleideal, og vi vil derfor gerne høre DIT bud på, hvordan vi skaber den bedste skole. 

Baggrunden for drøftelserne af et folkeskoleideal er et ønske om en forstærket dialog blandt medlemmerne om pædagogik, faglighed og skolepolitik. Det kan styrke lærernes argumentation for didaktiske valg og lærernes professionelle stemme og ikke mindst øge lærernes indflydelse på skolens udvikling såvel centralt som lokalt.

Så kom og giv dit besyv med på medlemsmødet på Fyn den 24. januar, eller et af de andre der afholdes i januar og februar rundt om i landet. Her vil Alexander von Oettingen, dr. pæd og prorektor på UC Syd, give et oplæg om det foreløbige indhold i foreningens folkeskoleideal - og derudover vil vi gerne have dine input. 

Du kan tilmelde dig her. Senest den 14. januar.

Her kan du se en lille video, hvor formand Anders Bondo Christensen taler om, hvorfor vi arbejder med et folkeskoleideal.